DR. 25. november 2021
Hver tiende baby i Danmark er ikke dansk statsborger. Det er blevet sværere for forældre at blive danske, og det rammer børnene.
Dermed er familien en del af den voksende gruppe i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab.
Siden 2017 har hvert tiende spædbarn, der bor i Danmark, ikke været dansk statsborger.
Før 2010 var det én ud af tyve.
Kristian Kriegbaum Jensen er postdoc på Statskundskab på Aalborg Universitet. Han forklarer, at stigningen skyldes, at loven er strammet for at blive dansk statsborger, og det påvirker både børn og forældre.
Hvis det bliver sværere for forældrene at få dansk statsborgerskab, så får børnene det heller ikke. Problemstillingen bliver kun større fremover. De her grupper bliver ikke mindre, for der er stadig en høj grad af indvandring til Danmark, siger han.
Ifølge loven bliver børn ikke danske statsborgere, bare fordi de er blevet født i landet.
I stedet skal deres mor eller far være danske statsborgere og kan så give statsborgerskabet videre til børnene, før de fylder 18 år.
Forskningen viser, at efterkommere føler sig lige så danske som etniske danskere, forklarer Kristian Kriegbaum Jensen.
Når de får at vide, at de ikke er danske statsborgere, så vækker det en følelse af uretfærdighed. De føler sig udenfor og frustrerede. Det kan føre til, at de mere apatisk og modløst deltager i samfundet og fællesskabet, siger han.
EFTERKOMMERE FØLER SIG LIGE SÅ DANSKE SOM ETNISK DANSKERE
Hvor vigtig er det at være dansk, for den person du er?
Det har Aarhus Universitet og Danmarks Statistik spurgt 1.446 unge om. De unge kunne svare på en skala, hvor 1 var mindst vigtigt og 10 mest vigtigt. Unge med dansk oprindelse havde et gennemsnit på 6,8, mens efterkommere uden et dansk statsborgerskab lå på 7,4.
Et andet spørgsmål drejede sig om, i hvilken grad unge følte tilknytning til Danmark. Her havde unge med dansk oprindelse et gennemsnit på 9, mens efterkommere, som ikke havde dansk statsborgerskab, lå på 8,4.
Kübra kan tidligst blive statsborger i sit fødeland som 32-årig
Men hvorfor er Kübra Sahan eller hendes datter ikke danske statsborgere?
Kübra Sahans far kom til Danmark fra Tyrkiet, da han var tre år, og giftede sig senere med hendes mor, der rejste til fra Tyrkiet. Kübra Sahan blev derfor tyrkisk statsborger, da hun blev født i Hørsholm. Siden har hun gået i skole i Kokkedal, VUC i Lyngby og er uddannet pædagog og arbejder i vuggestuen i et børnehus i Holte.
Som 28-årig har hun stadig midlertidig opholdstilladelse i Danmark, hvor hun er født og opvokset. Hun mangler at opfylde kravet om at have haft fuldtidsarbejde i 3,5 ud af 4 år for at få permanent opholdstilladelse.
Først næste efterår har hun arbejdet længe nok som pædagog til at opfylde kravet. Får hun permanent opholdstilladelse til den tid, kan der let gå yderligere tre år eller mere med at blive dansk statsborger på grund af regler om ventetid og indfødsretsprøven.
Da hendes mand kommer fra Nordmakedonien, kan datteren heller ikke blive dansk statsborger gennem ham.
Jeg arbejder i et børnehus og er med til at forme fremtidens borgere, men har ikke ret til statsborgerskab. Jeg bliver så frustreret. Jeg har aldrig boet i et andet land. Hvorfor skal jeg kæmpe så meget for at få statsborgerskab. Jeg gider ikke, at mit barn skal stå i samme situation. Det er fuldstændig uretfærdigt. Jeg bidrager til samfundet, har aldrig været en byrde og taler pænt dansk, hvorfor skal der mere til, spørger hun.
EL: Lov skader demokratiet
Enhedslisten mener, at det undergraver demokratiet, at en stadig større del af befolkningen er født i Danmark, men som voksne skal kæmpe med absurde regler for at blive danske statsborgere.
Det er en dybt bekymrende udvikling. Det virker demotiverende for integrationen, at børn, som er født og opvokset i Danmark, har gået i skole med danske venner, ikke har samme rettigheder som vennerne. Der bliver et skel mellem dem og os, og det er gift for integrationen, mener Peder Hvelplund, der er Enhedslistens integrations ordfører.
Før sommerferien foreslog de Radikale, at det skulle være lettere for børn, der var født og opvokset i Danmark, at blive statsborgere. Men kun hvis de ikke har begået kriminalitet og har bestået mindst 9. klasses eksamen.
Forslaget faldt til jorden, da kun SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne stemte for.
De radikales indfødsretsordfører, Susan Kronborg, mener, at reglerne i dag skaber så meget frustration, at det skader integrationen.
De unge efterkommere kan få en nederlagsfølelse, som slet ikke er nødvendig. Det er et demokratisk problem, at rigtigt mange ikke kan deltage, siger hun.
S: Stram lov gavner integrationen
Integrationsminister Mathias Tesfaye (S) ønsker ikke at deltage i et interview, men henviser til Socialdemokraternes indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen. Han mener, at det er godt for integrationen, at reglerne er strammet.
Det vil have en positiv effekt for integrationen. Mange af dem, der har flygtninge- og indvandrerbaggrund, vil blive set på mere positivit, når man får fat i, at det er de rigtige, der får statsborgerskab. Dem, der har et statsborgskab, har vist, at de vil og kan, siger han.
Lars Aslan Rasmussen mener, at reglerne for statsborgerskab er fair.
Jeg vil mene, at en person, som er født og opvokset i Danmark, ret let kan få et dansk pas, og sådan skal det også være, siger han.
Det er i dag lettere at få statsborgerskab for unge mellem18 og 19 år, hvis de opfylder bestemte krav.
Alligevel lykkes det dog først for mange efterkommere at blive danske statsborgere i slut 20´erne og 30´erne, oplyser Kristian Kriegbaum Jensen fra Aalborg Universitet, der forsker i statsborgerskab.