Vejle Amtsavis 31. august 2021, MJA 4. september 2021, Uge-Bladet Skanderborg, 8. september 2021
DYSLEKSI Hvis man tror, at benet er brækket så tager man sit barn til lægen.
Ordblindhed kan også behandles, men bliver ofte opdaget alt for sent. Det bliver vi nødt til at reagere på med den fornødne ekspertise. Et ordblinderejsehold er måske et godt bud på at få fagligheden ud til folkeskolerne. Det kunne også være et landsdækkende erfaringsnetværk for de relevante folkeskolelærere for at få samlet og delt faglighed og erfaring. Den enkelte ordblinde er nemlig alt for afhængig af, om man tilfældigvis ender i eksperthænder eller henslæber et barneliv med at blive betragtet som dum. Jeg har talt med en mor, hvis datter gik fra gennemsnitlige karakterer til 12-taller, efter ordblindheden blev opdaget i 4. klasse. Jeg har også talt med en kvinde på universitetet, der først fik opdaget sin ordblindhed i gymnasiet.
Folkeskolen havde scannet for ordblindhed og fundet en ordblind elev i hendes klasse. Problemet var imidlertid, at der i klassen var fire andre der også var ordblinde, men ikke blev opdaget.
Det er hver gang en barnetragedie, når ordblindhed ikke opdages.
Det er også et kæmpetab, da vi alle går glip af de børns skjulte potentiale.
Det at kunne læse er jo blot et redskab og de ordblinde børn har evner og talenter, som skal anvendes med andre værktøjer.
Ifølge en OECD undersøgelse fra 2013 er 16 % af voksne danskere dårlige til at læse og skrive. (European Dyslexia Organization -EDA).
Der er ikke undersøgelser direkte om ordblindhed. Så bortset fra det menneskelige aspekt er der altså som nævnt, en stor samfundsmæssig gevinst i, at så stor en gruppe bliver afhjulpet effektivt og ikke tilfældigt.
Det er svært at konstatere ordblindhed hos et barn. Den sociale baggrund eller kulturelle baggrund, kan sløre for, at der reelt (også) er tale om ordblindhed og ikke bare nogle forældre, der ikke læser Camus højt som godnatlæsning.
Vi bliver nødt til at tage udfordringen op.
Det er hver gang en barnetragedie, når ordblindhed ikke opdages.
Your point of view caught my eye and was very interesting. Thanks. I have a question for you.
Your point of view caught my eye and was very interesting. Thanks. I have a question for you.