Et æble om dagen holder lægen væk

Publiceret i Uge-Bladet Skanderborg den 16. januar 2019

Et æble om dagen holder lægen væk   

Af Susan Kronborg

Folketingskandidat for Radikale Venstre i Østjylland, opstillingskreds Skanderborg – Odder – Samsø

Et æble om dagen holder lægen væk Men når det ikke er tilstrækkeligt vil vi alle gerne have et velfungerende sundhedsvæsen og i bestræbelserne for nye strukturer skal et nøgleord være ”faglighed”.

Med den nye sundhedsstruktur må vi ikke risikere kvaliteten og sikkerheden i behandling og pleje.

Der skal tænkes nyt og der skal findes nye løsninger. Men gør det med fagligheden i behold fx ved at spørge læger og sygeplejersker, hvilke ideer de har.

Det kan give mening at man med kroniske sygdomme – der ofte kræver kontakt med sundhedsvæsenet -giver nemmere adgang ved at indføre lokale Sundhedshuse. Hvis Skanderborg Kommune skal stå for det lokale Sundhedshus skal Skanderborg Kommune selvfølgelig have en finansiering af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter osv. Det bliver ikke en tilfredsstillende løsning, for hverken borgere eller medarbejdere hvis et Sundhedshus i Skanderborg kun kan ansætte en læge og en sygeplejerske. Det er alt for sårbart ved ferier, pension eller jobskifte.

Mine sundhedspolitiske pejlemærker er således at have fagligheden i fokus samt få tilstrækkelige midler til et Sundhedshus i Skanderborg Kommune.

3 kommentarer

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *