Radikale står på dækket imens alle padler væk

Publiceret af Berlingske den 10. januar 2021

I min egenskab af Indfødsretsordfører eller statsborgerskabsordfører oplever jeg det lidt som, at Radikale Venstre står på dækket og alle andre er gået fra borde og sidder i en jolle og er ved at padle væk. Jeg synes, det er meget vigtigt at pointere, at der i 2018 blev indgået en bred aftale om betingelserne for statsborgerskab. Alligevel har Konservative foreslået et skærpet dansk krav, der svarer til gymnasialt niveau. Det er Radikale Venstres opfattelse, at det ikke er nødvendigt for at kunne leve et velfungerende liv i Danmark, at man kan fortolke en prosa tekst. Forslaget blev heller ikke vedtaget ligesom Konservatives forslag om at alle fængselsstraffe medfører udelukkelse også blev forkastet af Folketinget. Konservatives forslag lyder nemt og enkelt, men i dag har vi udelukkelse fra statsborgerskab ved ubetinget frihedsstraf på 1 år eller mere, hvis man er idømt en ubetinget frihedsstraf på 3 måneder eller mere for personfarlig kriminalitet, hvis man er dømt for bandekriminalitet eller hvis man er dømt for vold mod børn under 18 år eller for seksualforbrydelser. Realiteten i forslaget er, at man ved fx tyveri af en cykel som 16 årig, mister sin stemmeret for resten af livet.

Kunne man så ikke vurdere hvert enkelt cykeltyveri i Indfødsretsudvalget?  Det er efter min mening et stort problem, at man i Indfødsretsudvalget – og det er jo så den konstruktion, som er nu – sidder og laver sagsbehandling. Det mener jeg faktisk ikke er særlig betryggende. Statsborgerskab skal gives ved lov – men der står også i Grundloven, at ingen skat skal pålægges uden ved lov. Og vi har jo ikke et skatteudvalg, med diverse politikere som sidder og vurderer, at virksomhed X ikke skal have fradrag eller selskab Y skal have en transferpricing regulering. Tilsvarende skal vi heller ikke have et Indfødsretsudvalg, der tager stilling uden høring, konkret vurdering og begrundelse.

Ganske vist er vi jo kapable og kompetente mennesker i Indfødsretsudvalget, så vi gør vores bedste. Men jeg ser for mig, at det retssikkerhedsmæssigt vil være meget mere betryggende, hvis det er sådan, at der foregår en rigtig sagsbehandling, og at dem, der søger om dispensation, rent faktisk får en saglig vurdering, hvor ligeartede tilfælde behandles ens.

Tankegangen om at statsborgerskab er en gave, er således i modstrid med Grundloven og en underlig præmis, der frakobler retsstaten og den forventning man skal have som borger til at kunne indrette sig i tillid til ens retsstilling – i netop en retsstat.