Er vi ved at tabe retsstaten?

Publiceret JP Østjylland 16. september 2022, klummeserie ’Østjylland set fra Borgen’

Man kan af de seneste års begivenheder, nemt få den fornemmelse, at der blandt den ”nye” generation af ministre hersker den opfattelse, at embedsværket skal have reduceret dets magt til fordel for ministrenes ditto.

Det er dog ikke alt ”embedsmandsvælde” der skal reduceres, for det kan ligeledes konstateres, at der sker en langsom udskiftning i ministerierne af jurister til fordel for økonomer, så ministeren har formentlig gode muligheder for at agere økonomisk forsvarligt. Samtidig forøges risici for at snuble i retsstatens grundsætninger undervejs.

Det er naturligvis menneskeligt forståeligt, at ministre hellere vil ”lave politik”, end støde ind i irriterende sir Humphrey-typers indsigelser om retsgrundsætninger, internationale konventioner, forarbejder, og andre finere ”franske principper”, men prisen risikerer at blive høj: Både for den enkelte minister, for den samlede regering, og væsentligst; for retsstaten.

Tidligere var det nok, at departementschefen udtalte, at ’ministeren er modig’. Nu om dage skal der mere til. Embedsmændene skal låse notater fast i journalsystemet, så deres advarsler ikke risikerer at blive slettet. En mundtlig advarsel til en ”modig” minister, er slet ikke nok og har jævnligt som eneste konsekvens, at embedsmanden enten bliver sat ud på et sidespor, eller mangler bevis ved en senere embedsmandssag.

Denne afstandtagen fra ’juristeri’ kan aflæses særligt på udlændingeområdet. Baggrunden er sandsynligvis, at den politiske velvilje overfor retsstatsprincipper, i den ”nye” ministergeneration, er afløst af lige dele irritation over ”juristeriet” og ”den politiske korrekthed’.

Lad mig illustrere med et eksempel på ”irriterende juristeri” og ”politisk korrekthed”:

På trods af, at det tydeligvis er til stor ulejlighed, så har jeg spurgt Integrationsministeren, dvs. både Mattias Tesfaye, og siden Kaare Dybvad, hvorfor man som minister ikke kræver, at forvaltningsloven bliver fulgt ved afslag på statsborgerskab.

Det fremgår af Forvaltningsloven § 26, at ”afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal være ledsaget af oplysning herom”.

Sagen er imidlertid den, at afslag på statsborgerskab ikke indeholder anførsel af mulighed for at indbringe sagen for de ordinære domstole. Det gælder både afslag fra Indfødsretskontoret og Indfødsretsudvalget.

Ministeren mener nemlig noget overraskende ikke, at forvaltningsloven gælder på dette område.

Jeg har forespurgt ministeren, hvordan han forholder sig til, at folketinget i 1998 vedtog at både Indfødsretskontoret og Indfødsretsudvalget skal følge forvaltningsretlige standarder. Der er tale om Folketingets vedtagelse nr. 36 af 15. januar 1998, hvoraf fremgår, at Folketinget lægger vægt på at sikre god forvaltningsskik i hele sagsforløbet. Det nugældende cirkulære henviser også til vedtagelsen.

Det kan videre oplyses, at vi ved tiltrædelsen af statsborgerretskonventionen udelukkende har taget forbehold for administrativ rekursmulighed. Det understreger yderligere, at der i afslag selvfølgelig skal oplyses om muligheden for en behandling ved de ordinære domstole.

Som det fremgår af Statsborgerretskonventionen, artikel 12, er der ret til fornyet prøvelse: ”Enhver kontraherende stat skal sikre, at afgørelser, der vedrører erhvervelse, bevarelse, fortabelse, generhvervelse eller udstedelse af dokumentation for erhvervelse af statsborgerret i landet, kan gøres til genstand for fornyet administrativ eller retslig prøvelse i overensstemmelse med landets nationale lovgivning.”

Fortsat mangler jeg svar fra ministeren….

Når ministeren anser det som et irriterende udslag af ’politisk korrekthed’, eller ”juristeri”, at følge den lovgivning Folketinget har vedtaget, kan det have konsekvenser. Hvis vi bliver et samfund, hvor myndighedernes ageren ikke er båret af lovmedholdelighed, principfasthed og forudsigelighed, så risikerer vi, at tilliden til landets myndigheder forsvinder. Det vil i påkommende tilfælde desværre være fuldt berettiget.