Nyhedsbrev juli 2022

Vi fordømmer de krigsforbrydelser, som de russiske styrker anført af Putin har påført den ukrainske befolkning. Vi er i Folketinget blevet enige om at støtte de modige ukrainere med våben, humanitær bistand og økonomiske ressourcer i deres frihedskamp fra Putins klør. Vi har allerede mødt Rusland med en lang række sanktioner, og det vil vi blive ved med. Rusland skal forstå, at vi ikke vil tolerere et angreb på et frit og demokratisk land. Støtten fra den danske befolkning, virksomhederne og verdens befolkning har været rørende. At se det Ukraine flag vaje i lejligheders vinduer, på en række forskellige bygninger i hele landet og i resten af verden giver virkelig en tro på, at sammen er vi stærkere. Netop det sammenhold og ukrainernes mod giver styrke til Zelenskyj og de modige mennesker, der hver dag sætter deres liv på spil i kampen for et frit og stærkere Ukraine.

For mit eget vedkommende har jeg primært fokuseret på retsstaten, nedrivning af boliger i udsatte områder, indeklima i vores skoler samt på det seneste også havneudvidelsen i Aarhus Havn.

Jeg er Radikales Venstres Indfødsretsordfører, og jeg sidder derfor også i Indfødsretsudvalget i Folketinget. Vi har desværre et diskriminerende indfødsretsudvalg, hvor visse partier diskriminerer på baggrund af ansøgernes religion. Problemet er videre, at der mangler en begrundelse ved afslag fra Indfødsretsudvalget. Det er ellers et krav fra statsborgerskabskonventionen, som vi i Danmark har tiltrådt. Visse partier stemmer pr. definition imod ansøgere grundet deres religion, og det er ligeledes ikke lovligt. Når ansøgeren modtager sit afslag, så følger der heller ikke en vejledning med. Der er nemlig mulighed for at indbringe sagen for de ordinære domstole. Jeg er derfor bekymret for, om ministeren reelt agerer efter den vejledningspligt, som ministeren er bundet af i forvaltningsloven. Det er ligeledes en af de sager jeg følger tæt, og fortsat vil arbejde for at ændre.

Jeg er endvidere Radikale Venstres Boligordfører. På boligområdet har regeringen valgt at indgå en aftale, hvor der skal bygges 22.000 nye almene boliger, men samtidig skal ellers velfungerende boliger nedrives af bulldozere i udsatte boligområder. Det giver absolut ingen mening for mig som Boligordfører, at man ønsker at rive bygninger ned for at bygge dem op igen et andet sted. Det er ressourcespild, omstændeligt og sidst men ikke mindst, klimaomkostningstungt.

Som Indeklimaordfører har jeg ved samråd med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil drøftet de massive problemer med indeklimaet i de danske folkeskoler. I det hele taget er udfordringen, at ventilationsanlæggene alt for ofte ikke er vedligeholdt godt nok. Filtrene bliver heller ikke skiftet hvert halve år. Som Indeklimaordfører har jeg således udlånt et nudging-apparat til boligminister Christian Rabjerg Madsen. Apparatet lyser rødt, når iltniveauet falder, sådan, at man sørger for, at vinduet bliver åbnet på ministerkontoret. Jeg er selvsagt meget spændt på mit eget selvbestaltede videnskabelige projekt og vender forhåbentligt snart tilbage med en konklusion.

For at se fremad vil jeg gerne gøre opmærksom på skatteområdet. Russiske oligarker skal ikke kunne gemme penge i skattely for at slippe for europæiske sanktioner! Det er alligevel sket, kan vi desværre konstatere med Pandora Papers. McDonald’s har også systematisk registreret sig i kendte off-shore skattely udenfor EU, hvor selskabsskatten er stort set 0.

Den metode er nu blevet kendt ulovlig og McDonald’s skal betale 1,245 milliarder euro i bøde. Jeg har været ansat i SKAT og Skatteministeriet i 25 år og vil kæmpe for, at alle bidrager til vores skoler, hospitaler og offentlige transport. Jeg vil fortsat arbejde for at sådanne skattely bliver lukket, samt at muligheden for at begå skattesvig begrænses, og at SKAT allokeres de fornødne ressourcer, således alle bidrager på lovens vilkår til vores fælles velfærd.

Susan Kronborg

Tusind tak fordi I læste med.

Jeg er ikke længere væk end et telefonopkald 6162 3315, – kontakt mig endelig også fremover for gode ideer, lokale problemstillinger – også gerne på mail: susan.kronborg@ft.dk.

KH

Susan

Læs gerne seneste debatindlæg på hjemmesiden SusanKronborg.dk

1 kommentar

  1. Wow, incredible weblog structure! How lengthy have you ever been blogging
    for? you make blogging glance easy. The total look of your web site is wonderful, let alone the content material!
    You can see similar here dobry sklep

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *