Altinget 11. februar 2022
“Meget problematisk” at udlægge omtvistet retspraksis
Hos Radikale lægges der særligt vægt på, at ministeriet aktivt fortolker på en lovgivning, som der hersker stor usikkerhed omkring.
“Når gældende ret er omtvistet, og man fra ministerens side alligevel udlægger gældende ret på en bestemt måde, så tiltager man sig domstolenes kompetence. Og dét er meget problematisk,” siger partiets boligordfører, Susan Kronborg.
Hun er bekymret for, at det vil det betyde, at domstole, advokater, lejere og udlejere kommer til at bruge ”uendelige mængder af kræfter og ressourcer” på tvivlsspørgsmål.
“Der er en kæmpe mængde ministersvar og notater, som man skal gennemhøvle for at finde ud af, at beskrivelsen af gældende ret måske alligevel ikke er retvisende. Mængden af dokumenter om det her spørgsmål vil tage en krig at komme igennem,” tilføjer hun.
Thanks for sharing. I read many of your blog posts, cool, your blog is very good.