Ny aftale giver milliarder til almene boliger – men gammel aftale spænder foreløbigt ben for flere ønsker

Politiken, 26. november 2021

Med en ny boligaftale har regeringen fået opbakning til at etablere en ny fond med 10 milliarder kroner til opførelsen af flere almene boliger i København og andre store byer.

Med ’Fonden for blandede byer’ udmønter Enhedslisten, SF og DF og Kristendemokraterne sammen med boligminister Kaare Dybvad (S) i første omgang 5 milliarder kroner i perioden 2022-2031. Det er penge, der skal komme fra Nybyggerifonden, som lejere i almene boliger opført efter 1999 indbetaler penge til.

»Det bliver omtrent halvdelen, der kommer til at være uden for hovedstadsområdet«, siger Kaare Dybvad, der forventer, at aftalen vil føre til 22.000 ekstra almene boliger.

Vis mere
Hele ideen med almene boliger er, at de skal være billige, fordi ingen skal tjene penge på huslejen. I stedet skal lejen bestemmes af omkostningerne ved at bygge og drive foretagendet. Det har givet udfordringer i særligt Københavns Kommune, fordi alene grundpriserne her er så høje, at det er meget svært at lave et regnestykke, der resulterer i billige boliger. Her skal de nye milliarder gøre en forskel.

Til gengæld er flere andre af regeringens centrale ønsker faldet til jorden i forhandlingerne om den aktuelle aftale, fordi ministeren ikke har evnet at overbevise blandt andet Venstre om, at det er nødvendigt med ændringer af planloven.

Gammel aftale blokerer
I dag kan kommuner i en lokalplan stille krav om, at 25 procent af byggeriet skal bestå af almene boliger. Det ville Kaare Dybvad hæve til 33 procent. Men det er blevet afvist af Venstre, der kan agere stopklods, fordi det vil kræve en ændring af planloven, som Socialdemokratiet tidligere har indgået et forlig om med de borgerlige partier. Derfor må Kaare Dybvad forsøge sig igen, når partierne efter planen forhandler om en revision af planloven.

Den samme mur har Kaare Dybvad mødt, når det gælder forsøget på at sikre, at de almene boliger opføres på omtrent samme tid som de private boliger. I København opføres de private boliger ofte langt hurtigere end de almene, der til gengæld lader vente på sig, hvilket kan skyldes, at de første er noget mere økonomisk favorable. Derfor havde Socialdemokratiet i udspillet lagt op til, at boligerne skal »opføres i samme takt som det private byggeri«.

I boligaftalen er det i første omgang blevet til en beslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra staten, Københavns Kommune, den almene boligsektor og den private ejendomsbranche. Der er også et ønske fra partierne bag aftalen om, at lovgivningen skal understøtte, at boligerne opføres i samme takt. Det vil være »mest hensigtsmæssigt« med en ændring af planloven, hvilket igen afhænger af støtte fra partier, som ikke er med i aftalen. Men partierne er enige om, at de vil give kommunerne mulighed for at anvende »betingede byggetilladelser« ved hjælp af byggeloven, hvis ikke planloven kan ændres.

R gik i sidste øjeblik
I Radikale Venstre sad boligordfører Susan Kronborg til det sidste med ved forhandlingsbordet. Der lå et udkast til en aftale klar med partiets navn på. Men i sidste ende trak partiet sig fra aftalen med den begrundelse, at den ikke er ambitiøs nok.

Hvad angår planerne for almene boliger i København, er der her tale om luftkasteller. Der findes ikke ledige byggegrunde

Susan Kronborg (R), boligordfører

Der er ikke afsat penge nok til at sikre mere bæredygtigt byggeri, lyder det fra partiet, der også er utilfreds med, at aftalen ikke udpeger nogen konkrete grunde, hvor boligerne i det tætbebyggede København kan opføres.

»Hvad angår planerne for almene boliger i København, er der her tale om luftkasteller. Der findes ikke ledige byggegrunde. Det er fugle på taget«, siger Susan Kronborg.

I Venstre er boligordfører Heidi Bank enig i ambitionen om flere billige boliger. Men hun ser flere problemer i den aftale, som regeringen har indgået. Hun fremhæver, at mange almene boliger står over for en omfattende renovering, og hun mener ikke, at de 30 milliarder kroner afsat i 2020 er tilstrækkeligt, hvis man skal undgå et efterslæb. Derfor kunne det i hendes øjne være relevant at benytte pengene fra Nybyggerifonden, der nu er øremærket til andre formål.

»Godt nok har lejerne afsat penge til renovering. Men hvad gør de, hvis det viser sig at være dyrere end forventet? Det risikerer at føre til højere husleje, hvis ikke man har en buffer som Nybyggerifonden at trække på«, siger hun.

Det fører jo ikke til flere boliger. Derfor er det at snolde pengene op

Heidi Bank (V), boligordfører

Især undrer Heidi Bank sig over, at regeringen har fået opbakning til at afsætte 870 millioner kroner til at omdanne eksisterende boligudlejningsejendomme til almene boliger. Konkret har boligminister Kaare Dybvad tidligere ytret interesse for Den Sønderjyske By på Frederiksberg. Men Heidi Bank har svært ved at se pointen.

»Det er ikke Kaare Dybvad, der er kommet med en gave. Det er penge indbetalt af almene lejere i hele landet, som man nu vil bruge på at omdanne ejendomme, hvor der i forvejen bor mennesker. Det fører jo ikke til flere boliger. Derfor er det at snolde pengene op«, siger hun.

Rettelse:

I sit udspil lagde regeringen op til, at kommunerne i lokalplaner skal kunne stille krav om 33 procent almene boliger. Det indgår ikke i aftalen. Men regeringen har ikke opgivet ønsket. Det vil også blive fremsat i forbindelse med forhandlingerne om en revision af planloven. Derfor er et ’foreløbigt’ tilføjet i rubrikken.

Med aftalen vil partierne sikre, at de almene boliger opføres i samme takt som de private. I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at en arbejdsgruppe er det eneste nye initiativ. Det er forkert. Der er tilføjet en passage om, at partierne er villige til at indføre »betingede byggetilladelser« ved hjælp af byggeloven, hvis ikke man i den henseende også kan få ændret planloven.