Fra 98 til 2 procent: Næsten ingen handicappede får dispensation til statsborgerskab

DR, 26. november 2021

Hial arbejdede for de danske styrker i Irak og har PTSD, men kan ikke blive dansk statsborger.

Året er 2007, og Hial Hashem Jafar Al-Moussa arbejder for de danske styrker i Basra, Irak.

Jeg arbejdede sammen med danskere i Irak. Det blev farligt for mig. Mine venner og kollegaer blev skudt og dræbt. Jeg har set mange mennesker dø, fortæller Hial Hashem Jafar Al-Moussa.

I løbet af 2007 vurderer de danske myndigheder, at det ikke længere er sikkert for irakere, der arbejder for de danske styrker, at være i Irak. I 2007 kommer Hial Hashem Jafar Al-Moussa med sin kone og tre børn til Danmark. Han får opholdstilladelse som følge af sit arbejde for de britiske og danske styrker i Irak. Det bekræfter Udlændingestyrelsen over for DR Nyheder.

I dag er Hial Hashem Jafar Al-Moussa 54 år. Han er tilkendt førtidspension og lider af middelsvær PTSD præget af mareridt, flashbacks, katastrofetanker og begyndende personlighedsændring. Det fremgår af en psykiatrisk lægeerklæring, DR Nyheder har fået indsigt i.

Men han er ikke dansk statsborger, fordi han ikke har bestået sprogkravene og indfødsretsprøven, som det kræves for at blive dansk statsborger. Hial Hashem Jafar Al-Moussa har ellers en dokumenteret lidelse, der kan gøre det sværere at bestå prøverne, og derfor har han søgt om dispensation.

Men langt færre end tidligere får dispensation i disse år. Sidste år stemte politikerne i Indfødsretsudvalget ja til to personer, svarende til 2,3 procent af de i alt 86 ansøgere.

Det er det laveste niveau de seneste 20 år, hvor der har været store udsving. Til sammenligning blev flertallet af ansøgerne fra 2011 til 2015 undtaget fra test og sprogkrav, og den højeste andel af dispensationer på ét år blev givet i 2014, hvor 98,5 procent af de 1.465 ansøgere fik ja.

Indfødsretsudvalget er fortroligt, og DR Nyheder har derfor ikke mulighed for at få indsigt i, hvilke typer sager de forskellige dispensationer repræsenterer, eller hvordan beslutningerne i udvalget træffes.

‘Du kan ikke blive dansk statsborger’
Hial Hashem Jafar Al-Moussa bor i et rækkehus i Hadsten, og på bordet foran ham ligger et lysegråt pas. ‘Fremmedpas’, står der på det. I flere år har han kæmpet for at få det lysegrå pas udskiftet med det ‘rigtige’, rødbedefarvede pas, som han kalder det.

Jeg kan ikke stemme til folketingsvalg i Danmark med fremmedpasset. Jeg vil gerne have det danske pas, så jeg ikke skal tænke på, om der kommer nye regler, der sender mig til Irak. Det vil være meget farligt for mig.

Hial Hashem Jafar Al-Moussa har på trods af sin sygdom forsøgt at leve op til de krav, myndighederne stiller. Fire gange har han forsøgt at gå op til indfødsretsprøven. Hver gang er han dumpet. Han har også bestået Dansk 2, men siden 2015 har det været et krav at bestå Dansk 3.

I 2018 betaler han derfor 5.000 kroner for en speciallægeerklæring.

‘Det antages ikke, at patienten på trods af ovennævnte funktionslidelser vil kunne tilegne sig niveauet i danskuddannelsernes prøve i dansk 3’, står der blandt andet i den lægeerklæring, han sender sammen med sin ansøgning.

Året efter, i 2019, modtager Hial Hashem Jafar Al-Moussa post fra myndighederne.

‘Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet din ansøgning om dansk indfødsret. Du kan ikke blive dansk statsborger nu’, står der i brevet, og han har dermed fået afslag på at blive dispenseret fra sprogkravene og kravet om bestået indfødsretsprøve.

Mange får afslag på trods af lægeerklæringer
Hvert år er der rigtig mange syge ansøgere, der modtager en besked som den, Hial Hashem Jafar Al-Moussa har fået. DR Nyheder har fået indsigt i knap en fjerdedel af de 84 sager, der sidste år blev afvist efter at have været forelagt indfødsretsudvalget.

I 19 af de 20 erklæringer, DR har fået indsigt i, vurderer den pågældende læge, at patienten på grund af sin sygdom ikke er i stand til enten at gå op til indfødsretsprøven, til at tilegne sig dansk på det niveau, der kræves for at blive dansk statsborger eller begge dele.

Kun i én af lægeerklæringerne vurderer lægen, at der ikke er tilstrækkelig evidens for, at patienten ikke kan deltage i danskundervisning samt gå op til indfødsretsprøven.

At antallet af dispensationer varierer så meget møder kritik af Eva Ersbøll, der er seniorforsker emerita med speciale i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder.

Når antallet af dispensationer kan variere så meget, skyldes det, at de præges af politiske strømninger og skiftende folketingsflertal. Det er et problem i en retsstat. Eva Ersbøll, seniorforsker med speciale i indfødsret.

Institut for Menneskerettigheder: Kan være diskrimination
At antallet af afslag til at undgå dansk- og indfødsretsprøven varierer så meget, giver anledning til bekymring hos flere organisationer. De mener, at tallene er udtryk for, at handicappede personers mulighed for at få dispensation og dermed statsborgerskab i praksis er ikkeeksisterende.

Grundlæggende er problemet, at folk får at vide, at de har en rettighed til at søge dispensation. Men virkeligheden er bare, at det i praksis stort set aldrig kan lade sig gøre, siger Mette Blauenfeldt, chef for Center for Udsatte Flygtninge i DRC Dansk Flygtningehjælp.

Er det ikke fair nok, at der er fastsat nogle krav om, at man i Danmark skal mestre sproget for at få statsborgerskab, og at i nogle sager vurderer Folketinget, at der ikke kan gives dispensation?

Det er totalt fair, at man sætter rammer for, hvad der skal til for at blive dansk statsborger. Men sagen er den, at man har en dispensationsadgang, der stort set er umulig at opnå. Der er reelt ikke mulighed for dispensation, og dét er ikke fair.

Dispensationsmuligheden, Mette Blauenfeldt refererer til, er forankret i FN’s handicapkonvention, der er en del af menneskerettighederne, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Konventionen tilsiger, at personer med handicap på lige fod med alle andre skal have mulighed for at erhverve dansk statsborgerskab.

Konventionen betyder ikke, at man ikke må stille krav til mennesker med handicap. Man kan nemlig sagtens stille saglige krav om, hvad man kræver af en ansøger – for eksempel at vedkommende skal kunne det danske sprog, siger ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Nikolaj Nielsen.

Men hvis man udelukker en person med handicap ved at stille krav om beskæftigelse eller sprogkrav, personen på grund af et handicap har meget sværere ved at opfylde, så stiller man ansøgere med handicap i en ringere situation end andre i forhold til statsborgerskab, og det kan være diskrimination.

Støttepartier ønsker radikale ændringer
Det er Folketingets indfødsretsudvalg, der efter et flertalsprincip stemmer ja eller nej til en sag som Hial Hashem Jafar Al-Moussas. Inden sagen lander på deres bord, har den dog været forbi Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det betyder, at de ansøgninger, politikerne skal tage stilling til, lever op til alle de formelle krav – for eksempel, at der medfølger en lægeerklæring i de såkaldte sygdomssager, hvor en ansøger på grund af sygdom ønsker dispensation fra nogle af kravene.

Men netop de formelle krav er ifølge Radikale Venstre og Enhedslisten sekundære hos store dele af Indfødsretsudvalget. Begge partier kritiserer i skarpe vendinger, at statsborgerskab tildeles på baggrund af politikernes vurderinger i stedet for objektive kriterier.

Når man lægger afgørelser ind i et tavshedsbelagt udvalg, er der fuld plade på lotteriet. Man kan sige ja og nej helt uanfægtet af juridisk kontrol.
SUSAN KRONBORG, INDFØDSRETSORDFØRER, RADIKALE VENSTRE

Man skalter og valter og foretager ikke saglige vurderinger. Når man lægger afgørelser ind i et tavshedsbelagt udvalg, er der fuld plade på lotteriet. Man kan sige ja og nej helt uanfægtet af juridisk kontrol. Det er simpelthen ikke en retsstat værdig, siger Susan Kronborg, indfødsretsordfører fra Radikale Venstre.

Begge partier mener, at der er brug for en omkalfatring af måden, hvorpå vi i Danmark tildeler statsborgerskab.

Det bør være en myndighedsinstans, der tildeler statsborgerskab. Som det er nu, er det alene er op til mavefornemmelsen hos de enkelte medlemmer. Medlemmerne kan jo, selvom en borger lever op til samtlige krav sige ‘det er jeg ligeglad med, jeg stemmer nej’. Der er ingen som helst retssikkerhed, lyder det fra Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund.

Politisk stramning på udlændingeområdet
Men hvad er forklaringen på, at antallet af dispensationer er faldet så meget de seneste år? Det har vi spurgt nogle af Indfødsretsudvalgets 17 medlemmer om. Det er dem, der enten godkender eller afviser en ansøgning om dispensation.

Ingen af de partier, DR Nyheder, har talt med, kan forklare ændringen i antallet af dispensationer ud fra noget konkret – som for eksempel en ny lovgivning eller instruks. Til gengæld peger flere af partierne på, at der de seneste år er sket et politisk skifte i retning af en strammere udlændingepolitik og tildeling af statsborgerskab.

Der er ingen tvivl om, at der er en ændret praksis i udvalget. Der er en langt mere restriktiv linje, siger Peder Hvelplund.

Socialdemokratiet sidder med seks ud af udvalgets i alt 17 medlemmer og er dermed det parti, der har den største indflydelse. Lars Aslan Rasmussen, der er med i udvalget, afviser, at der er sket en holdningsændring hos ham:

Men jeg medgiver, at partiet tidligere har ligget langt mere i opposition til Venstre og Konservative. Socialdemokratiet har rykket sig på holdningen om, at man bare kan få statsborgerskab. Og det har vi, fordi der er store integrationsproblemer.

‘Statsborgerskab er en gave’
Hos Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti ser man ikke noget problematisk i, at antallet af dispensationer er faldet så drastisk. Alle tre partier hæfter sig desuden ved, at statsborgerskab ikke er en ‘ret’, men derimod en ‘gave, man kan få’.

Marie Krarup, der er medlem for Dansk Folkeparti og formand for udvalget peger på, at statsborgerskab i Danmark tildeles ved lov, og derfor gælder særlige regler.

Nej, der er ikke nogen retssikkerhed, og det skal der heller ikke være. Det er en politisk beslutning, og hvis jeg skal stemme ja, skal du som ansøger vise, at du vil Danmark. Det afgørende er ikke, om man er handicappet eller ej, det er, om jeg har en tro på, at de mennesker vil Danmark.

Samme billede møder man hos Socialdemokratiet, der også vægter ansøgere, der ‘vil Danmark’, højt.

Det er helt klart vores ønske, at der skal tildeles færre statsborgerskaber. Og at de tildeles mennesker, der vil Danmark.

Her er der tale om en gruppe mennesker, der ikke lever op til kravene, fordi de ikke har bevist, at de kan tale og forstå dansk, og fordi de ikke har bestået indfødsretsprøven. De ønsker at få særlige rettigheder.
MORTEN DAHLIN, INDFØDSRETSORDFØRER, VENSTRE
Venstres Morten Dahlin kan ikke se det problematiske i, at tildelingen af statsborgerskab er politisk betinget.

De mennesker, der lever op til kriterierne, får dansk statsborgerskab. Her er der tale om en gruppe mennesker, der ikke lever op til kravene, fordi de ikke har bevist, at de kan tale og forstå dansk, og fordi de ikke har bestået indfødsretsprøven. De ønsker at få særlige rettigheder.

Men det er jo mennesker, der er handicappede. Så med dispensationsmuligheden får de vel bare mulighed for at få statsborgerskab uden, at deres handicap skal ligge dem til last?

Jeg synes, det er væsentligt at holde fast i, at der bliver givet dispensationer hvert år.

Med du medgiver, at ansøgernes mulighed for at få statsborgerskab afhænger af det politiske flertal i udvalget?

Det tyder tallene på. Det er åbenlyst, at der sker et kraftigt fald i antallet af dispensationer efter, at der kommer et borgerligt flertal i 2015.

‘Åbenlyst et problem’, at politikere underkender faglige vurderinger

Der sidder politikere, som underkender fagpersoners vurdering. Det har politikerne ikke kompetencer til, og det er jo helt åbenlyst et problem, at man dermed står i en situation, hvor faglighed bliver sekundært.

Sådan lyder det fra Bo Søndergaard Jensen, der er psykolog og specialist i psykoterapi ved klinik for PTSD og Angst ved Aarhus Universitetshospital. Han betegner det som dybt problematisk, at indfødsretsudvalgets politikere kan underkende lægelige vurderinger.

Men hvorfor er det, at en person, der har en psykisk diagnose, kan have svært ved at gå op til en danskprøve eller indfødsretsprøven?

Det skyldes kort fortalt et nervesystem, der har meget nemt ved at blive overophedet, siger Morten Sodemann, der er professor i global sundhed og indvandrermedicin og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

Mange psykiske problemer påvirker ens hukommelse, indlæring og den måde man opfatter information på. Information bliver dels ikke lagret i hjernen på normal vis, og dernæst har man svært ved at hente informationen frem, når man skal bruge den.

Forskning viser ifølge Bo Søndergaard Jensen, at PTSD-patienter kan have sværere ved at indlære ny information, ligesom de kan have en nedsat funktionsevne i situationer, der er stress- og kravfyldte, fordi deres i forvejen øgede alarmberedskab stiger yderligere i den type af situationer.

Vi ved, at udviklingen af PTSD-symptomer er forbundet med en dårligere arbejdshukommelse, altså den del af hjernen, der bearbejder information. PTSD påvirker også negativt evnen til at genkalde sig ord, og mennesker med PTSD bearbejder information langsommere end andre, siger Bo Søndergaard Jensen og understreger, at PTSD kan se meget forskellig ud fra person til person, og at mange ting spiller ind på sygdommen.

Ansøger har ingen retssikkerhed
Og hvor efterlader den politiske beslutning så ansøgerne? I en situation uden retssikkerhed, siger Eva Ersbøll.

Når man får afslag på sin dispensation og dermed ikke får noget statsborgerskab, står det tydeligt i brevet, at man ikke kan få en begrundelse. Ansøger ved dermed ikke, om afslaget skyldes, at deres sygdom ikke anerkendes, om det skyldes en mangelfuld lægeerklæring eller noget helt tredje.Folk aner ikke, hvad der lægges vægt på, og hvad rationalet er. Det er komplet mangel på retssikkerhed, siger Eva Ersbøll, der fortsætter:

Det stiller ansøgerne i en situation, hvor de kan vælge den vanskelige vej til domstolene eller håbe, at udvalgsflertallet i Indfødsretsudvalget ændrer holdning. Men det er ikke sådan, det skal være i en retsstat.

For de ansøgere, der får afslag på deres dispensationsansøgning, findes der heller ingen klagemulighed. Det eneste, man kan gøre, er at søge igen.

Tilbage hos Hial Hashem Jafar Al-Moussa i Hadsten lever drømmen om et dansk statsborgerskab og pas fortsat, men er for nuværende sat på pause.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg har fået afslag. Jeg har boet i Danmark i 14 år. Jeg håber, jeg kan blive dansker og få lov til at stemme til valg. Men jeg vil ikke søge igen lige nu. Hvis jeg igen søger og får afslag, vil jeg få det meget dårligt.