Publiceret i Aarhus Stiftstidende 23. april 2021
DEBAT: Regeringen har med sit udlændingepolitiske støttekorps indgået en aftale om statsborgerskabsreglerne. Hvad betyder aftalen for en typisk ansøger? Jeg kan tage udgangspunkt i en kvinde, jeg kender. Victoria kan nu først søge om statsborgerskab, to år efter hun har fået permanent opholdstilladelse. Oveni har Tesfaye fundet på, at Victoria ikke kan få statsborgerskab, førend hun har arbejdet i 3,5 år. Det vil sige, hendes håb er igen-igen udskudt, da hun som mange andre læser på universitetet. Forestiller vi os, at Victoria om mange år rent faktisk kommer på lovforslaget – den såkaldte indfødsretsmeddelelse, hvor alle godkendte statsborgere oplistes – så har Tesfaye fundet på den konventionsstridige regel, at der skal stå, om Victoria kommer fra et muslimsk land. Og hvad er ideen i det? Jo, så kan partierne Konservative, Venstre, LA, DF eller NB forlange, at lovforslaget bliver opdelt. Socialdemokratiet og deres kumpaner kan derefter stemme imod det “muslimske lovforslag”. Den opdeling strider således mod statsborgerretskonventionens artikel 5, om at statsborgerretsregler ikke må forskelsbehandle på grund af køn, religion, national eller etnisk oprindelse. Der kan ikke inden for Danmarks internationale forpligtelser lægges vægt på national oprindelse i forbindelse med en ansøgning om dansk indfødsret, og staten vil derfor kunne ifalde erstatningsansvar. Jeg mener ikke, at vi skatteydere skal betale for regeringens konventionsovertrædelser til hele lister af statsborgerskabs-ansøgere.