Stop ræset mod bunden om statsborgerskab

Kronik publiceret i Berlingske 3. februar 2021

R: Stop ræset mod bunden om statsborgerskab

Af Susan Kronborg, stedfortrædende folketingsmedlem for Radikale Venstre og indfødsretsordfører

”Det danske statsborgerskab er den fineste gave, det danske folk kan give til en udlænding. Derfor skal der være strenge krav for at opnå dansk indfødsret”. Sådan lyder logikken fra højrefløjen op til forhandlingerne om indfødsret – altså hvem der skal kunne få dansk statsborgerskab.

Men tankegangen om at statsborgerskab er en gave er i modstrid med Grundloven, og det udfordrer borgernes retssikkerhed i forhold til ligebehandling. Statsborgerskab må ikke kun gives til dem, som vi kan lide. Det skal gives efter regler, som Folketinget fastsætter. Regler som skal gælde ens for alle ansøgere.

”Vi har set en bevægelse, der vil splitte vores land i stedet for at samle det. Den ville ødelægge vores land og vores demokrati” lød det fra den 22-årige digter Amanda Gorman ved Joe Biddens indsættelse. Den samme splittelse ser vi her hjemme. Og nogle partier ønsker at putte mere brænde på splittelsesbålet.

Dansk Folkeparti vil kun give statsborgerskab til borgere, der er dansk gift. Nye Borgerlige vil ikke give statsborgerskab til ansøgere, der kommer fra muslimske lande. Regeringen mener, at man som udgangspunkt ikke skal kunne få statsborgerskab, hvis man har fået en fængselsstraf. Sidstnævnte kan lyde legitimt, men det brændemærker dem, som måske har været ude på en mindre heldig løbebane tidligt i livet og senere har rettet sig.

Allerede i dag kan man ikke få statsborgerskab, hvis man har haft en ubetinget fængselsdom på mere end et år, eller tre måneders ubetinget fængsel, hvis der er tale om personfarlig kriminalitet. Det samme gælder, hvis man er dømt for bandekriminalitet, terrorisme, vold mod børn eller seksualforbrydelser.  Ved mildere domme har man efter en karensperiode mulighed for at søge om statsborgerskab. Det mener vi er en fair balance.

Fornuftige og retfærdige krav

I Radikale Venstre mener vi naturligvis, at der skal stilles krav for at opnå statsborgerskab. Ligesom vi stiller krav til naboen, ægtefællen og kollegaen, skal vi selvfølgelig også stille krav til de udlændinge, der ønsker at bo permanent i Danmark og blive statsborgere. Ja, vi forventer faktisk, at de udlændinge, som bosætter sig her i landet bidrager.

Men kravene skal være retfærdige og overholde vores grundlæggende retsprincipper og internationale konventioner.

Desværre ser vi en bevægelse, hvor nogle partier åbent og ærligt siger, at de er parate til at gå lige til grænsen for hvad konventionerne tillader.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har i folketingssalen selv anerkendt, at vi er nødt til at leve op til internationale konventioner som statsløsekonventionen og statsborgerretskonventionen. Det håber jeg, at han står ved.

I Radikale Venstre mener vi, at mennesker er lige meget værd uanset om det handler om etnicitet, religion, køn eller seksualitet. De værdier står vi fast på.

I nogens øjne er vores værdier kontroversielle. Men realiteten er, at det er os, der har stået fast på vores demokratiske principper og værdier, imens resten af det politiske landskab har bevæget sig længere mod højre i kampen om at stramme udlændingeskruen til det yderste.

Tilbage i 2014 fik unge, der er født og opvokset i Danmark nemmere adgang til statsborgerskab. Siden er de regler blevet tilbagerullet, og Socialdemokratiet er vendt på en tallerken og siger nu nej til forslag om at smidiggøre processen for den her gruppe unge.

Det tydeliggør det strammerkapløb, som vi står midt i i dag.

I stedet for at stramme og straffe, skal vi give et klap på skulderen til de børn og unge, der faktisk er integrerede og udgør en vigtig del af vores fællesskab. I Radikale mener vi, at hvis du har passet din skole og holdt dig ude af kriminalitet, skal du have automatisk ret til statsborgerskab, når du fylder 18 år eller når du består folkeskolens afgangseksamen.

I dag ser vi unge, der har haft hele deres opvækst i Danmark, men som ikke anerkendes som danske. Det er unge, som er fuldt integrerede og som ser sig selv som danske. De er i gang med en uddannelse, er i job, laver frivilligt arbejde og tager aktivt del i lokalsamfundet. Faktisk gør de alt dét, som samfundet beder dem om. Men alligevel skal de igennem den dyre og meget omfattende ansøgningsprocedure for statsborgerskab, som ofte tager flere år.

Mange unge oplever, at de føler sig danske indtil det øjeblik, hvor de skal igennem denne proces. Netop dér føler de sig fremmedgjorte. Det skaber et unødvendigt ”dem” og ”os”.

Det er en ærgerlig tendens at antallet af borgere, der står uden for vores demokratiske fællesskab er stigende. Det er ikke bare et problem for de, som ikke kan få lov til at sætte et kryds og bruge deres stemme til folketingsvalget. Det er også et problem for vores demokrati, at deres stemmer ikke bliver hørt.

Og vi taler ikke om, at der ikke skal stilles krav. Det handler ikke om at give statsborgerskab til alle. Men at give statsborgerskab til unge, der vil og allerede bidrager til vores samfund.

Står det til Mattias Tesfaye, er det dog ikke på tegnebrættet at række hånden ud.

Retssikkerheden halter i dispensationssager

Mattias Tesfayes oplæg til forhandling på indfødsretsområdet vil ikke kun udfordre de værdier, som vores samfund normalt bygger på. Det vil også medføre endnu flere sagstyper til Indfødsretsudvalget.

Det er et problem, da retssikkerheden i indfødsretsudvalget i forvejen halter, når der behandles dispensationssager. I dag vurderes eksempelvis dispensationssager fra ansøgere, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og derfor ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at opfylde kravet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3.

Men når vurderingen af ansøgningerne foretages af os politikere i et lukket rum, kan afgørelserne i realiteten blive truffet som vinden blæser og uden hensyn til, at ligeartede tilfælde skal behandles ens.

Vi politikere giver et afslag uden sikring af om, at der er sket en konkret vurdering, vi giver ingen begrundelse, og ansøger har ingen mulighed for at få en høring eller sikre sig, at der er sket en konkret vurdering af de relevante fakta.

Derfor ønsker vi, at flere sagstyper fjernes fra Indfødsretsudvalget og vurderes af rigtige sagsbehandlere.

Hvor det under Thorning-regeringen var langt de fleste ansøgerne med langvarige funktionsnedsættelser, som fik dispensation af Indfødsretsudvalget, er det nu kun ganske få. Det tyder på, at ikke kun statsborgerretskonventionen men også handicapkonventionen systematisk overtrædes.

I en retsstat skal behandlingen af statsborgerskabssagerne kunne tåle offentlighedens lys. Derfor er vi også fortaler for en offentliggørelse af afslag i anonymiseret form. Det vil fremme, at ligeartede tilfælde bliver behandlet ens, og alle er lige for loven. For retsprincipperne må og skal følges. 

Vi står stærkt på vores principper og værdier. Men det betyder ikke, at vi ikke er klar til at indgå kompromisser og komme med løsningsforslag. Det gør vi med glæde. Men retningen skal være den rigtige. Vi kommer ikke til at stemme for en større splittelse og flere urimelige krav. Vi ønsker at værne om retsstaten. At putte vand på og slukke splittelsesbålet.

Hvis vi fortsætter med at betragte statsborgerskab som en gave, bevæger vi os videre ad et spor, hvor retsløsheden hersker. I Radikale Venstre vil vi kæmpe for fundamentet for vores demokrati: mere gennemsigtighed, retssikkerhed, lighed for loven, og overholdelse af internationale konventioner.