Nyhedsbrev nr. 7, november 2020

Arbejdshandskerne er taget på i en mildt sagt kaotisk tid med Corona mv. Men på de indre linjer knokler jeg for klimaet, øremærket barsel, lige konkurrencevilkår for de virksomheder der følger skattereglerne. Der er mange dagsordener i gang. Og uanset jeg brænder for dyrevelfærd skal vi altid have ordentlighed og lovgrundlag. Personligt insisterer jeg på fast stående parlamentarisk granskningsudvalg.

En lille status efter små 14 dage på Christiansborg:
Jeg er nu kommet ok på plads i min tildelte lejlighed. Skabene i badeværelse og soveværelse kan ikke åbnes medmindre jeg lukker døren og jeg har også fundet mig tilrette på mit kontor, der ligger på “den radikale gang” med “Enhedslisten” som eminent selskab i den anden ende
Ligeledes har jeg fundet folketingssalen, har som bekendt holdt min jomfrutale, og fået konfiskeret en kop kaffe af en folketingsbetjent, og dermed på den hårde måde lært man IKKE drikker kaffe i salen.
Jeg har også fundet Snapstinget, forstået åbningstiderne sat livet på spil i paternoster elevatorerne, (det gør jeg ikke igen) og forceret demonstranter mod vaccination og for klimahandling (ikke samme men forskellige demonstrationer). Pressen er overalt – heldigvis – så kan jeg også følge med i brandstiftelse på Borgen, ministre der går af samt forhandlinger om undersøgelseskommissioner – imens jeg står i printerrummet og udtænker alternative printfunktioner.
Og så er vi jo ved det vigtigste, nemlig arbejdet!
Jeg er blevet tildelt ordførerskab som indfødsretsordfører med tilhørende plads i Indfødsretsudvalget.
Mit første møde i udvalget idag torsdag (i Grundlovsværelset) var overraskende spændende med mange sager på dagsordenen, tillige med lovforslag samt oveni mit eget ændringsforslag om beskikket advokat til eventuelle fremmedkrigere. Mit forslag går ud på at hvis den berørte part er uskyldig betaler staten og hvis man er skyldig betaler man selv. Jeg tænker, at Fremmedkriger sagerne burde være straffesager men når der nu ikke er stemning for andet end myndighedsafgørelser er det nødvendigt med en advokat på sagen når man eventuelt sidder i et telt og ikke har tjekket sin eboks og ikke aner uråd.
På mødet har jeg også forespurgt om der er overvejet en problematik om begunstigende forvaltningsakt (ikke fremmedkrigere men en anden problemstilling) samt ombudsmandens praksis. Jeg tror da nok mit spørgsmål vakte begejstring det er da den fornemmelse jeg fik…

Afstemning:
Der er mange nye systemer i Folketinget også når det kommer til afstemning. For at stemme logger man ind med et nummer – men afstemningen – tænker jeg egentlig Ellemann var heldig at han havde en stand in…. jeg kom så til at logge ind som Jakob Ellemann. Da hele venstre gruppen lykkedes med at komme for sent til.

Jomfrutale den 18. november 2020:
Min debut på Folketingets talerstol, hvor jeg havde fornøjelse af at holde ordførertale på vegne af Uddannelsesordføreren. Underskrifter på lovforslaget om adgangskurser til diverse uddannelser så det bliver nemmere at vælge den vej for folk der ellers ikke ville overveje ingeniørstudiet mv.
Tak til Uddannelsesministeren Ane Halsboe-Jørgensen (S) de andre partiers uddannelsesordførere Bjørn Brandenborg, Astrid Carøe, Jens Henrik Thulesen Dahl Eva Flyvholm, Peter Seir Christensen Ulla Tørnæs og Torsten Gejl for klingende mønt og fine underskrifter.

Underskrivelse af Grundloven 14. november 2020:
Jeg har nu læst! og underskrevet Grundloven – med herlig bimlen og bamlen af demonstranter udenfor. Det er en helt særlig følelse, at underskrive Grundlovserklæringen. Bag ved mig er der udsigt til statsministeriet – godt at de har lige så meget glæde af når demonstranterne slår grydelåg sammen. Nu skal der arbejdes igennem! Tusind tak for opbakning og hjælp! Giv endelig lyd for gode ideer og inspiration.

1 kommentar

  1. Thank you for your sharing. I am worried that I lack creative ideas. It is your article that makes me full of hope. Thank you. But, I have a question, can you help me?

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *