Foreningslivet skaber et ’os’

Publiceret Uge-Bladet Skanderborg den 4. juni 2019

Af Susan Kronborg, Spidskandidat for Radikale Venstre i Skanderborg Odder Samsø

FORENINGSLIVET SKABER ET ’ OS’

Foreningsliv er i vores DNA i Skanderborg Kommune. Låsby har ovenikøbet vundet DM i foreningsliv! Foreningsliv og frivillighed skaber et ’os’ i stedet for et ’dem’. Vi har gymnastikforening, håndbold, fodbold, aktive seniorer. Der er så mange frivillige i Skanderborg Kommune som bidrager til fællesskabet og løfter i flok.
Som kulturbruger er jeg også imponeret over, hvad frivillige kræfter har formået at skabe af kulturmiljø i kommunen.
SMUKFEST, der om nogen har sat Skanderborg på landkortet, og har skabt en international og kulturbærende musikfestival til gavn for byens erhvervsliv, turisme, og ikke mindst til gavn for foreningslivet i Skanderborg. Der er cirka 15.000 medlemmer af Skanderborg Festivalklub, som på frivillig basis år efter år, sikrer en unik årlig kulturoplevelse i bøgeskoven.

Jeg vil kæmpe for, at vores foreninger, – som styrker det lokale sammenhold på tværs af alle skel, – får de bedst mulige vilkår til at gro og udvikle sig. Ud med unødige regler og snævrende bureaukrati! Vi skal støtte op om idræts- og foreningslivet, der er en central del af sammenhængskraften i vores fællesskab.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *