Publiceret 2. juni på TV2østjylland.dkHer er den østjyske kandidat, som flest er enige med
96 procent af folketingskandidaterne har deltaget i TV 2’s kandidattest. Flere end en million danskere har taget testen.
Hele 26.763 østjyder er nået frem til, at Susan Kronborg er en af de fem kandidater, de er mest enige med.
– Det giver mig helt sikkert momentum i de sidste dage frem mod valget. Det er et stort rygklap, og det er virkelig dejligt at vide, at jeg er ikke står alene med mine mærkesager. Det giver mig en ekstra gnist, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
Venner og kolleger er enige
Den østjyske kandidat har mødt flere mennesker, der har fortalt hende, at deres kandidattest er faldet ud sådan, at hun er kommet øverst på deres liste over kandidater, de er enige med.
– Jeg bliver simpelthen så glad, hver eneste gang der er nogen, der siger, at det er mig, de har fået i kandidattesten. Det er både mine venner og kolleger, som har fortalt mig, at vi er enige. Og det er ganske enkelt en fantastisk oplevelse, og det betyder bare, at jeg får endnu mere gejst, siger Susan Kronborg.