Mørklægning og whistleblowere

Mørklægning og whistleblowere Publiceret Midtjyllands Avis 13. marts 2019

Mørklægning og whistleblowere

Af Susan Kronborg
Folketingskandidat for Radikale Venstre i Østjylland, opstillingskreds Skanderborg – Odder – Samsø

NÅR DER ER EN MØRKLÆGNINGSLOV BLIVER VI NØDT TIL AT HAVE WHISTLEBLOWER ORDNINGER

Søren Pape er i fulde omdrejninger med en whistleblower-lov. Som han siger var Tibet-sagen en brat opvågning. Det kan jeg fuldt ud bakke op om. Danmark skal have en whistleblowerordning for offentligt ansatte. Uanset hvilken regering vi har, skal den kunne kigges i kortene og stå til ansvar!
Socialdemokraterne bakker op og erklærer de har skiftet mening i forhold til for fire år siden. Det er nye fløjte-toner, men så forventer jeg at Socialdemokraterne står sammen med Radikale Venstre også om en tilbagerulning af Mørklægningsloven. Men Socialdemokraterne er konservative på den ufede måde og vil ikke risikere noget. Venstre er sikkert af samme grund glad for Mørklægningsloven. Mange ting har det sikkert bedst under gulvtæppet. Konservative skal have ros for rent faktisk at have intentioner om at tilbagerulle mørklægningen. Desværre gav Konservative op på halvvejen. Radikale Venstre har som konsekvens opsagt mørklægningsforliget med de nævnte partier.
Når det er mørkt, må man håbe nogen fløjter. Men en whisteblower ordning er halvt i mål. Kom nu med og giv os aktindsigten tilbage og dermed kontrol med regeringen!
Er det nødvendigt? Ja mit blodtryk røg ihvertfald i vejret, da jeg læste “Mørkelygten” af Jesper Tynell. Jeg synes den bog bør være pensum i folkeskolen! Det står helt klart: Embedsmændene i ministerierne er underlagt ministeren og dennes eventuelle objektivitet eller politiske kæphest!
Der er flere eksempler i “Mørkelygten” – og bemærk at denne bog kunne ikke skrives idag – med den mørklægning Offentlighedsloven er blevet udsat for!

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *