Debatindlæg publiceret i Aarhus Stiftstidende den 15. maj 2018. Vi debatterer alle ghettoplanen. Men VLAK’s markedsføring af en såkaldt ghettoplan er en forkert italesættelse af problematikken. Villaer skal blandes med rækkehuse og lejligheder. Det kræver også, at der er almene boliger i alle kommuner.
Af Susan Kronborg Nielsen, folketingskandidat Skanderborg-Odder-Samsø, hovedbestyrelsesmedlem i Radikale Venstre.
Publiceret i Aarhus Stiftstidende den 15. maj 2018.
Det er ikke en løsning at blande danskere med såkaldte »ikke-danskere«. Ressourcesvage danskere er måske ikke de bedste til at integrere og skal ikke stå tilbage med hele integrationsopgaven. Det der således reelt er hele øvelsen – efter min mening – er, at når vi vil løfte folk ud af en socialklasse, så skal socialklasserne blandes. Vi skal ligesom i Skanderborg, Odder og Samsø skabe blandede kvarterer.
Det betyder, at villaer skal blandes med rækkehuse og lejligheder. Det kræver også, at der er almene boliger i alle kommuner. Det helt afgørende moment for mig er således, at løfte folk ud af de socialklasser, hvor mange er »groet« fast. Der er nemlig masser af uudnyttet potentiale. Som medlem af Integrationsrådet i Skanderborg møder jeg mange initiativrige iværksættere. Vi skal bibeholde den iværksætterlyst og fjerne de strukturelle vanskeligheder.